Sommerhuslån

Overvejer du at udleje dit sommerhus?

Der er rift om de danske udlejningssommerhuse. De seneste 8 år er der alene i juli måned blevet udlejet mere end 4 millioner overnatninger i de danske udlejningshuse. Det viser tal fra Danmarks Statistik.    

Har du dit eget sommerhus – eller overvejer du at få det – så har tanken sikkert strejfet dig, om det skal udlejes. Der er nemlig mange udgifter forbundet med at have eget sommerhus. Måske ejer du både en bolig derhjemme og et sommerhus, og begge steder skal du naturligvis betale ejendomsskat, renoveringsudgifter, strøm, internet og forsikringer. Derudover har du sandsynligvis også udgifter til et sommerhuslån.

Kan nedbringe udgifterne

Hvis du udlejer sommerhuset nogle uger om året, kan det være med til at nedbringe disse udgifter. Udover indtjening tiltaler det flere udlejere, at deres sommerhus ikke står tomt, men bliver brugt af andre, når de ikke selv benytter det. For nogle er der således også et aspekt af dele-økonomi i at leje ud. 

Skattefri lejeindtægt

Udlejer du dit sommerhus gennem et udlejningsbureau, er de første 44.500 kroner af lejeindtægterne (2023-tal) skattefrie. Vælger du at leje det ud privat, er de første 12.200 kroner skattefrie. Med i lejeindtægten tæller også indtægt for el, varme og vand. 

Dit formål med sommerhuset

Om udlejning af sommerhuset er det rette for dig, afhænger af flere forhold. For det første skal du gøre op med dig selv, om du har lyst til at dele dit sommerhus og tingene i det med andre. Det er også vigtigt at tage stilling til, om du selv ønsker at have dit sommerhus til rådighed, så du med kort varsel kan tage derud. Måske har du allerede din tandbørste stående klar derude, og sengen er redt, så du spontant kan tage i sommerhus, når lysten opstår. Måske fordi, vejret pludselig bliver godt, eller du får mulighed for en ekstra fridag.

Hvis du har et sommerhus for at kunne tage ud i det med kort varsel, behøver det ikke udelukke, at du kan udleje det i visse perioder af året. Det kræver blot nogle faste rammer for, hvornår det står til rådighed for udlejning, og hvornår du selv kan råde over det. Hos de fleste udlejningsbureauer kan du nemlig vælge at lave en aftale om, at du kun udlejer det få uger om året. Det er dog klart, at jo flere udlejningsuger – og jo flere af dem, der ligger i højsæsonen – des større indtjening kan du forvente af udlejningen.

Giver sommerhuset dig præcis den frihed, du ønsker, når du spontant kan råde over det til enhver tid hele året rundt, eller har du på ingen måde lyst til, at andre skal sove i din sommerhusseng, så er udlejning ikke vejen frem for dig. Det er derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, hvordan du ønsker at bruge dit sommerhus – og hvad der giver mening og værdi for dig. Uanset, anbefaler vi aldrig, at du køber et sommerhus, du kun har råd til, hvis du udlejer det. Det giver nemlig et unødvendigt stort pres på både din økonomi og dig selv, hvis der skal et vist antal udlejningsuger til for at have råd til sommerhuset. Penge, du tjener på udlejning, kan i stedet være flødeskum til din hverdag - eller ferie – eller være det, der skal til for, at du kan gøre lidt ekstra ud af sommerhusets vedligehold.

Se vores tidligere webinar: Udlejning af sommerhus

Er du lidt usikker på, om det dér med at udleje er noget for dig?

Se vores tidligere webinar, og bliv klogere på, hvad det vil sige at udleje sit sommerhus, og hvad du skal være opmærksom på. Dancenter fortæller blandt andet om praktikken, din egen råderet over sommerhuset og om alle fordelene.

På webinaret kommer vi også forbi økonomien og mulighederne for finansiering af sommerhus.

Webinaret blev afholdt i september 2022. De tal, der nævnes for udlejning m.v., kan derfor have ændret sig. 

Webinar: Udleje af sommerhus

Læs også

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Pas på svindel

Svindel

Pas på aktuel svindel

Lige nu ser vi flere forsøg på, at svindlere sender mails og SMS’er med indhold, der efterligner pensionsselskabet, ATP. Her beder de om, at man - som du kan se i eksemplet - vedligeholder sine oplysninger hos ATP - fx konto- og kortoplysninger - eller logger ind og ser nogle pensionsændringer. Men det er en falsk side – og ikke ATP!

Efter nogle dage ringer svindlerne typisk til deres svindelofre og fortæller, at nogen er ved at misbruge de oplysninger, der blev indtastet. De foregiver nu at ville hjælpe med at forhindre svindlen - måske ved at overføre offerets penge til en mere sikker konto. Men det er igen fup! Da svindlerne (fra de indtastede oplysninger) kender både CPR-nummer, kortnummer m.v., kan de lyde ret troværdige.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.