I Repair Café på Randers Bibliotek får ødelagte bukser, hullede strømper og defekt elektronik en chance mere. Men det er ikke kun tingene, der får nyt liv. De frivillige får også et fællesskab ud af at hjælpe andre.

Klokken er lidt over to en onsdag eftermiddag. En mand træder ind i et lokale bagerst i Randers Bibliotek, og trækker et par sokker op af en pose. Der er et hul i den ene, og mange havde nok smidt sokkerne ud. Men han viser dem i stedet til Ingelise Sørensen.

Hun er pensionist, og en gang om måneden er hun frivillig her i Randers Biblioteks Repair Café. Her kan man komme ind fra gaden og få hjælp til at få repareret ting, der ellers ville ende i skraldespanden – hovedsageligt tøj og elektronik.

- Jeg kan godt lide at se ting få nyt liv – og så er det godt for miljøet, forklarer hun.

Manden med strømperne bliver bænket ved siden af Ingelise, der stille og roligt tager ham igennem processen med at stoppe hullet, så strømperne kan bruges igen. For de frivillige handler det nemlig ikke kun om at reparere.

- Vi viser ofte, hvordan man gør, så folk måske kan selv næste gang, forklarer hun.

Hun hørte om Repair Cafén gennem en bibliotekar på en bogbus for to år siden. Først kom hun forbi for selv at få repareret noget, men hurtigt blev hun frivillig og har siden hjulpet gæsterne med at få repareret deres tøj.

Artiklen fortsætte efter billederne.

Som pensionist sætter hun stor pris på den sociale del af hendes månedlige tjans. Her er nemlig også to andre kvinder, der hjælper med at reparere tøj, og et par mænd, der hovedsageligt hjælper med at fikse elektronik.

- Det er lidt ligesom at få kolleger. Det mangler man lidt, når man er gået på pension. Her er nogle at sparre med, og vi hjælper også hinanden, siger hun.

En fjernbetjening med problemer

På en stol i den anden ende af bordet, sidder Jan Svendsen. Han er kommet i dag, fordi han blandt andet har en fjernbetjening til en markise, der ikke virker.

- Jeg kan godt lide selv at prøve at reparere ting, hvis det er noget mekanisk, men elektronik kan jeg ikke selv lave, siger han.

Jan Svendsen synes, at det er alt for mange ting, der bliver smidt ud. Ofte skyldes det ikke, at de ikke kan repareres, men fordi det ”ikke kan betale sig”. Derfor er han glad for, at der eksisterer initiativer som Repair Café, hvor man forsøger at forlænge tingenes levetid.

- Hvis man ser på sådan noget som hårde hvidevarer, så er det jo bjerge, der bliver smidt ud. Det er spild, siger han.

Det viser sig, at markisefjernbetjeningen har et problem med batteriet. En af de frivillige konstaterer, at der egentlig er strøm på, men det giver ikke spænding nok. Så der skal nok et nyt batteri til. Jan Svendsen må ud at se, om han kan finde et batteri, der passer.

Mere end en reparation

På vej ud passerer han Susanne Møller Vestergaard. Hun er biblioteksassistent på Randers Bibliotek og en af initiativtagerne bag reparationscaféen i Randers.

Hun sidder ved indgangen og registrerer og vejer de ting, der kommer ind. Det gør det muligt at beregne, hvilken belastning reparationerne sparer klimaet for. For eksempel sikrer reparation af et par bukser på 700 gram cirka en klimabesparelse på 7,63 kilo CO2 – svarende til 80 kilometer i bil.

Hun glæder sig over, at biblioteket og de frivillige kan hjælpe klimaet, men også over stedets sociale rolle.

- Det fungerer jo som netværk for de frivillige. Så stedet her er godt for dem, der får repareret nogle ting, men også rigtig dejligt for de frivillige, siger hun.

I den anden ende af lokalet er Ingelise stadig i gang med strømpen med hullet. Hun er enig i, at caféen på den måde slår flere fluer med et smæk: Gæsterne får mere ud af deres ting, klimaet belastes mindre, og de frivillige har et fællesskab.

- Det er jo også dejligt for os at opleve, hvor glade folk bliver, når vi hjælper dem, siger hun.

- Tøjet får noget værdi – og det gør vi også selv.