Royal Side Run

Kom med til løbeforfest på Cepheus Park 

Skal du med til opvarmning til Royal Run i Randers? 🏃‍♂️

Varm op til Royal Run i Randers med Royal Side Run – en festlig One Mile løbsrute, hvor du helt selv sætter ambitionerne. Her er alle løbsstjerner, uanset om du tager én runde i roligt tempo, eller om du giver den gas og ser, hvor mange runder du kan nå mellem kl. 14.00 og 15.30.

Kom i den helt rigtige Royal Run-stemning fredag i Kristi Himmelfartsferien sammen med Sparekassen Kronjylland og Randers FC. Uanset hvem I er, hvor mange I er, og om I løber eller går, byder vi jer varmt velkommen i vores Royal Run-fællesskab.

Tilmeld dig her

Ruten – One Mile med stadionstemning

Starten går fra Sparekassen Kronjylland-tribunen, hvor to Randers FC-spillere sender feltet afsted. Ruten er markeret, og der vil være søde hjælpere til at sikre, at alle kommer godt rundt.

Ved målstregen får alle børn et flot diplom, og alle deltagere får en forplejningskupon. Den kan bruges til en stadionplattemenu eller en fransk hotdog-menu, som nydes i de hyggelige omgivelser ved stadion i Thor Fanzonen.

Thor Fanzonen – oplevelser for hele familien

Sideløbende med løbet er Thor Fanzonen fyldt med aktiviteter:

  • Mød Kronse, McAnders og spillere fra Randers FC
  • Cornhole og andre små sjove konkurrencer
  • Kreativt område, hvor du kan pynte din egen krone, så du er klar til royalt besøg i Randers

Her er der plads til både de mindste, de unge og de voksne, der gerne vil være en del af festen – også selvom de ikke løber med.