Lån møde

Hvad dækker Garantiformuen?

Garantiformuen dækker indestående beløb på en konto i pengeinstitutter i tilfælde af dettes konkurs med op til et beløb, der svarer til 100.000 euro, dvs. ca. 750.000 kroner.

Har du lån i samme pengeinstitut, og som er forfaldent til betaling, bliver det beløb du skylder trukket fra dine indlån, før du får dækning fra Garantiformuen.

Pensionskonti er dækket ubegrænset.

Indskud der har et socialt formål i henhold til lov, f.eks. arbejdsskadeerstatning eller personskadeerstatning eller erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond m.fl. er beskyttet op til 150.000 euro, dvs. ca. 1 million kroner i maksimalt 6 måneder fra de blev sat ind på kontoen.

Indskud som følge af skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig domfældelse er også beskyttet op til 150.000 euro, dvs. 1 million kroner i maksimalt 6 måneder fra de blev sat ind på kontoen.

Hvem er dækket?

Garantiformuen dækker både privat- og erhvervskunder. Hvis der er flere kontohavere til en konto, betragtes det som flere indskydere. Indeståendet på kontoen deles mellem kontohaverne og indgår i opgørelsen af det beløb, hver enkelt person kan få dækket af Garantiformuen.

Værdipapirer

Værdipapirer i eget depot, f.eks. i Værdipapircentralen, vil blive udleveret uafhængigt af pengeinstituttets konkurs. Såfremt pengeinstituttet ikke kan udlevere værdipapirerne dækker Garantiformuen med op til 20.000 euro pr. investor.

Hvad dækkes ikke?

Garantiformuen dækker ikke garantitilsagn, checks, værdipapirer, herunder aktier, kapitalbeviser, garantbeviser og obligationer, der er udstedt af pengeinstituttet selv.

Indskud på særlige indlån, der er foretaget inden 1. juni 2015

Indskud på særlige indlån er dækket ubegrænset også efter 31. maj 2015, men kun det beløb som står på kontoen pr. den 31. maj 2015. Det gælder ikke pensionskonto. Også indskud, der foretages på pensionskonti efter den 31. maj 2015, er dækket ubegrænset.

Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du f.eks. har oprettet en børneopsparing, vil kun det der står på kontoen den 31. maj 2015 fortsat være dækket fuldt ud. Indskud på kontoen efter 31. maj 2015 er dækket som almindeligt indskud.

Særlige indlån er f.eks. børneopsparingskonti, etableringskonti, skifteretskonti, uddannelsesopsparing og boligopsparing. Betroede midler, der står på advokaters klientkonti pr. den 31. maj 2015, er dækket fuldt ud indtil det tidspunkt, hvor de betroede midler udbetales eller overføres.

Hvordan skal du forholde dig, hvis der skal ske udbetaling fra Garantiformuen?

Umiddelbart efter pengeinstituttets konkurs vil du modtage en generel orientering om konkursen, og du vil hurtigst muligt modtage en oversigt over dit samlede mellemværende med pengeinstituttet og en vejledning om, hvad du skal gøre.

Se mere om regler, politikker og forretningsbetingelser

I kassen med links finder du links til en række forskellige aspekter af forholdet mellem dig som kunder og Sparekassen Kronjylland; der er blandet andet en liste over vores samarbejdspartnere, vores vedtægter, politikker og forretningsbetingelser. 

Læs også

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Pas på svindel

Svindel

Pas på aktuel svindel

Lige nu ser vi flere forsøg på, at svindlere sender mails og SMS’er med indhold, der efterligner pensionsselskabet, ATP. Her beder de om, at man - som du kan se i eksemplet - vedligeholder sine oplysninger hos ATP - fx konto- og kortoplysninger - eller logger ind og ser nogle pensionsændringer. Men det er en falsk side – og ikke ATP!

Efter nogle dage ringer svindlerne typisk til deres svindelofre og fortæller, at nogen er ved at misbruge de oplysninger, der blev indtastet. De foregiver nu at ville hjælpe med at forhindre svindlen - måske ved at overføre offerets penge til en mere sikker konto. Men det er igen fup! Da svindlerne (fra de indtastede oplysninger) kender både CPR-nummer, kortnummer m.v., kan de lyde ret troværdige.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.