Forskudsopgørelsen er tilgængelig

Nyheder

Fradrag, når du giver til velgørenhed

Vidste du, at du kan få fradrag for din donation til velgørende foreninger og organisationer, der er godkendt af Skattestyrelsen?

Fradraget er på cirka 26 procent for privatpersoner, og det betyder, at hvis du eksempelvis støtter et formål med 100 kroner, så sparer du cirka 26 kroner, som du får tilbage i skat.

I 2022 kan du højest få fradrag for 17.200 kroner. Fradraget gælder for pengebeløb, og du kan derfor ikke få fradrag i forbindelse med varekøb, kontingenter eller lignende hos foreningen.

Se oversigt over godkendte foreninger, du kan støtte med fradrag  

Du kan ikke selv indberette til SKAT

Det er den godkendte forening, der skal indberette dit bidrag til Skattestyrelsen. Du kan derfor ikke selv indberette gaver og bidrag på din årsopgørelse. Du får automatisk fradrag, hvis du har givet foreningen dit cpr-nr. Vær opmærksom på, at der er forskellige procedurer for, hvordan foreningerne ønsker at få oplyst dit CPR-nummer, så de kan indberette din donation til SKAT. Som regel skal du oplyse det på foreningens hjemmeside eller ved at ringe til dem.

Hvad med virksomheder?

Virksomheder, der ønsker at støtte en velgørende - og godkendt - forening, kan også opnå fradrag. Fradragets størrelse afhænger af, om det er en personlig virksomhed eller et selskab. 

 

Læs også

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Pas på svindel

Svindel

Pas på aktuel svindel

Lige nu ser vi flere forsøg på, at svindlere sender mails og SMS’er med indhold, der efterligner pensionsselskabet, ATP. Her beder de om, at man - som du kan se i eksemplet - vedligeholder sine oplysninger hos ATP - fx konto- og kortoplysninger - eller logger ind og ser nogle pensionsændringer. Men det er en falsk side – og ikke ATP!

Efter nogle dage ringer svindlerne typisk til deres svindelofre og fortæller, at nogen er ved at misbruge de oplysninger, der blev indtastet. De foregiver nu at ville hjælpe med at forhindre svindlen - måske ved at overføre offerets penge til en mere sikker konto. Men det er igen fup! Da svindlerne (fra de indtastede oplysninger) kender både CPR-nummer, kortnummer m.v., kan de lyde ret troværdige.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.