Preben Nielsen og Rasmus Bahn fra Holbæk Caravan Center er ovenud tilfredse med deres skifte til Sparekassen Kronjylland

Erhverv

De skiftede pengeinstitut – og fik en sparringspartner med i købet

Holbæk Caravan Center savnede nærvær, hurtige svar og en rådgiver, der forstod deres forretning. Det fandt de i Sparekassen Kronjylland – og efter ét møde var beslutningen truffet.

Da Preben Nielsen og Rasmus Bahn forlod mødet, var de ikke i tvivl.

- Vi sagde, at det her skal vi bare. Og så har det bare været en god historie lige siden, siger Preben Nielsen.

De to grundlagde Holbæk Caravan Center i 2006 og har siden skabt en af landets førende campingforhandlere. I 20 år havde de den samme bank, men i begyndelsen af 2026 begyndte de at se sig om efter noget andet.

De savnede kortere svartider, hurtigere beslutninger og en mere personlig relation til deres pengeinstitut. Kort efter sad de over for afdelingsdirektør Jimmy Petersen og senior erhvervsrådgiver Torben Juel Guldhammer fra Sparekassen Kronjylland i Holbæk – og efter én times møde var beslutningen truffet.

- Kemien var der bare. Vi lytter meget til vores mavefornemmelse, og den var god fra starten af, siger Preben Nielsen.

Mere end en bankrådgiver

Virksomheden skiftede til Sparekassen, og i dag oplever de at have fået et pengeinstitut, der reagerer hurtigt, hver gang de henvender sig – og at de altid kan gå direkte til deres rådgiver.

- Det er meget mere personligt end i de store banker, og alle følger bare op. Når vi skriver, så svarer de med det samme. Det behøver de egentlig ikke, men de er meget på, siger Preben Nielsen.

- Der er lidt mere plads til kunderne i Sparekassen Kronjylland, end der er i andre banker, supplerer Rasmus Bahn.

I Torben Juel Guldhammer har Holbæk Caravan Center samtidig fået en rådgiver, der gør mere end blot at håndtere bankforretningen.

- Han tænker hele tiden over, hvad han kan gøre for at hjælpe os med at optimere forretningen. Det nærvær er specielt, siger Rasmus Bahn.

Via Torben har virksomheden blandt andet fået tilknyttet en ekstern rådgiver, der hjælper med at optimere salget og giver råd om alt fra nye salgsskilte til markedsføring på sociale medier. De nye perspektiver er værdifulde i en branche, hvor mange ellers benytter de samme metoder og slagskanaler.

- Den slags redskaber nævnte vores tidligere bank aldrig, så det har vi virkelig bare lappet i os, siger Preben Nielsen.

Et gnidningsfrit bankskifte – både på privat og erhverv

Da beslutningen om at skifte virksomhedens pengeinstitut var truffet, valgte begge ejere også at flytte deres private engagementer til Sparekassen Kronjylland. Her oplever de samme høje service fra kundechef Lisette Marie Nøddeskov Junker. 

Bankskiftet blev nemmere, end de havde forestillet sig, på både privat- og erhvervsområdet.

- Det er Sparekassen, der har stået for det hele. Vi har bare fået at vide, hvad vi skulle skrive under på, og så blev det ordnet. Det var overraskende nemt, siger Rasmus Bahn.

Når de ser tilbage på beslutningen i dag, er de ikke i tvivl om, at den var rigtig.

- Der er ingen huller i osten nu. Vi er meget glade og tilfredse, siger Rasmus Bahn.

 

Læs også

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Pas på svindel

Svindel

Pas på aktuel svindel

Lige nu ser vi flere forsøg på, at svindlere sender mails og SMS’er med indhold, der efterligner pensionsselskabet, ATP. Her beder de om, at man - som du kan se i eksemplet - vedligeholder sine oplysninger hos ATP - fx konto- og kortoplysninger - eller logger ind og ser nogle pensionsændringer. Men det er en falsk side – og ikke ATP!

Efter nogle dage ringer svindlerne typisk til deres svindelofre og fortæller, at nogen er ved at misbruge de oplysninger, der blev indtastet. De foregiver nu at ville hjælpe med at forhindre svindlen - måske ved at overføre offerets penge til en mere sikker konto. Men det er igen fup! Da svindlerne (fra de indtastede oplysninger) kender både CPR-nummer, kortnummer m.v., kan de lyde ret troværdige.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.