Bliv erhvervstrainee eller -graduate i unikt udviklingsforløb på Sjælland, hvor du får boostet din indsigt på erhvervsområdet og i rådgivningen i flere erhvervsafdelinger
Er du klar til at kickstarte din karriere med 1,5-år, der klæder dig på til et job som fremtidens erhvervsrådgiver? Og som tilmed giver dig et unikt indblik i erhvervsrådgivningen i flere sjællandske erhvervsafdelinger i landets 7. største pengeinstitut, så du får så bred og nuanceret erfaring med faget som muligt? Så kig vores vej – og vær med til at sætte baren højt for din egen læring og for den rådgivning, du kommer til at yde små og store erhvervskunder!Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er finansbachelor eller lige er blevet færdig som kandidat på universitetet – eller snart bliver det. Men vi vægter dine personlige kompetencer og lyst til erhvervsområdet lige så højt, så din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende.Vi er særligt på udkig efter dig, der:
- Har lyst til at udvikle dig inden for rådgivning af erhvervskunder. Du kan sætte dig i kundernes sted og hurtigt vurdere deres behov, ligesom du har lyst til at benytte Business Model Canvas i strategisnakken med dem.
- Vil bidrage til Sparekassens gode resultater og tage del i vores succes på Sjælland, hvor vi de seneste år har åbnet flere nye afdelinger og nu har 14 i alt. Du er fleksibel i forhold til, hvilke sjællandske afdelinger du får ophold i.
- Er proaktiv, opsøgende og har en god forståelse for forretning og værdiskabelse, samtidig med at du har et stort ønske om at samarbejde med både kunder og kolleger.
- Drømmer om et rådgiverjob hos os efter endt forløb.
Vild med ansvar og udfordringer?
Perfekt! For det er netop dét, der venter dig i Sparekassen Kronjylland fra dag ét. Du får indflydelse i en flad organisation og bliver involveret i alle dele af rådgivningsjobbet med fokus på at mestre en god og omfattende behovsafdækning af vores erhvervskunder. Målet er, at du efter de 1,5 år er helt klar til at lande som erhvervsrådgiver i en af vores afdelinger. Hvilken afhænger både af Sparekassens behov og dine ønsker.
Undervejs lærer vi naturligvis også af dig: Din viden og dine synspunkter ønsker vi nemlig at bringe i spil, så vi sammen udvikler os og bliver endnu dygtigere til at rådgive vores erhvervskunder.
Vi tror på dig – og har en karrievej klar
Vores trainee- eller graduateforløb starter 1. august 2027 og tilbyder dig spændende udfordringer, indflydelse og ansvar fra dag ét. Inden da håber vi meget, at du har lyst til at være studentermedhjælper i den afdeling, som du starter i – og på den måde tyvstarte på at lære Sparekassens og vores arbejdsgange og systemer at kende. Forløbet med turnus i forskellige afdelinger er nyt i Sparekassen Kronjylland, og vi glæder os meget til at skyde det i gang sammen med dig og 2-3 andre kandidater, som du naturligvis også kommer til at sparre med. Derudover får du masser af hjælp, viden og inspiration fra dygtige kolleger i de erhvervsafdelinger og -teams, du får ophold hos.
I løbet af forløbet kan du for eksempel nå at være i en af vores afdelinger centralt i København og i afdelinger andre steder på Sjælland. Det giver dig værdifuld og eftertragtet indsigt i vekselvirkningen mellem forskellige erhvervsteams og deres forskellige kundegrundlag og fokus. Derudover deltager du i ekstern undervisning hos IBA i Kolding.
Forløbet giver dig:
- En førerposition som fremtidens erhvervsrådgiver med helt unikke indsigter og erfaring fra 2-3 forskellige erhvervsafdelinger.
- En eftertragtet akademiuddannelse med 25 ECTS-point.
- Viden og værktøjer til at skabe økonomisk tryghed for erhvervskunderne og en dyb indsigt i rådgivningsfaget.
- Et fedt fagligt sparringsmiljø med stærke relationer til kolleger på tværs af afdelinger. Dit indgående kendskab til flere af vores afdelinger giver dig hurtigt et værdifuldt netværk, du også kan nyde godt af, når du efter endt forløb slår dig fast ned i en af vores afdelinger.
- En mentor og leder, der hjælper dig på vej, og som er med til at gøre din hverdag både spændende og lærerig, mens du lærer dig selv endnu bedre at kende, når det kommer til selvledelse, mødet med kunder og meget andet.
- Masser af mulighed for at prøve dig selv af og udvikle dig både fagligt og personligt. Det gør du både gennem hverdagen med dine kolleger og kunder, men også gennem relevante kurser, tydelige læringsmål og en klar forventningsafstemning.
Stærkt pengeinstitut
Vi er en solid garantsparekasse, der oplever vækst, og som de seneste år har åbnet flere nye afdelinger. Vi går højt op i medarbejder- og kundetilfredshed og skaber resultater som et hold. Ifølge en helt ny tilfredshedsundersøgelse fra analysebureauet EPSI har vi eksempelvis igen Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Du bliver dermed en del af en ambitiøs arbejdsplads. Vi er samtidig en stor solid organisation, der kan tilbyde mange forskellige job- og udviklingsmuligheder.
Du bliver derudover tilbudt at blive en del af Sparekassens ungenetværk – et fællesskab, hvor unge medarbejdere støtter hinanden på tværs af afdelinger og funktioner.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig. Når du ansøger, så send os dit cv, karakterark og en kort motiveret ansøgning. Du er velkommen til at angive, hvis der er nogle af angivne afdelinger, du har særligt interesse for, men forvent, at der er behov for en vis fleksibilitet.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
