Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle – også mennesker med udviklingshandicap. Her modtager de en donation på 25.000 kr. fra Garant-millionen.

garant-millionen

Her åbner de højskolefællesskabet for alle

Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle – også mennesker med udviklingshandicap. Nu får de støtte til at skabe endnu stærkere fællesskaber.

Fællesskabet er kernen i et højskoleophold. Det mærker man tydeligt på Djurslands Folkehøjskole, der er en højskole for alle, men hvor ikke mindst mennesker med udviklingshandicap kan tage del i højskolelivet.

Højskolen har netop modtaget en donation på 25.000 kroner fra Sparekassen Kronjylland for i særlig grad at åbne fællesskabet for flere.

- Det er rørende at opleve fællesskabet. Eleverne er meget forskellige og har vidt forskellige forudsætninger, men her er bare plads til alle, siger Anders Jelle, afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjyllands tre afdelinger på Djursland.

Ved overrækkelsen oplevede han selv fællesskabet på tæt hold og blev imponeret over indsatsen på højskolen.

- Det er ildsjæle, der arbejder her, og man kan bare mærke, at de brænder for det, siger han.

Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle – også mennesker med udviklingshandicap. Her overrækker afdelingsdirektør Anders Jelle fra Sparekassen Kronjylland en donation på 25.000 kr. fra Garant-millionen.

Afdelingsdirektør Anders Jelle overrækker donationen på 25.000 kroner til forstander på Djurslands Folkehøjskole Heidi Vølcker.

Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle – også mennesker med udviklingshandicap. Afdelingsdirektør Anders Jelle fra Sparekassen Kronjylland overrækker højskolen en donation på 25.000 kr. fra Garant-millionen.

Stor fejring på Djursland Folkehøjskole, da de modtager en donation på 25.000 kroner fra Garant-millionen.

Fælles oplevelser styrker fællesskabet

På Djurslands Folkehøjskole kan eleverne fordybe sig i blandt andet musik, kunst og friluftsliv. Donationen fra Sparekassen Kronjylland går til at skabe en fælles oplevelse for eleverne på tværs af linjer.

- Vi glæder os til at skabe en festlig begivenhed med lidt ekstra glimmer på – en aften, hvor der er plads til både fællesskab og overraskelser, der gør oplevelsen særlig. Vi håber, at eleverne mærker, at de fortjener noget ud over det sædvanlige, siger forstander Heidi Vølcker.

Hun fortæller, at donationen fra Sparekassen Kronjylland gør en mærkbar forskel for eleverne.

- Det sender et stærkt signal om, at samfundet omkring dem vil dem det godt. Samtidig er de festlige aktiviteter med til at styrke deres sociale liv og de relationer, de opbygger her på Djurslands Folkehøjskole. Det er blandt andet i de øjeblikke, hvor de griner, danser og deler oplevelser, at fællesskabet vokser, siger hun og tilføjer:

- Derudover giver det minder, de tager med sig resten af livet.

Donationen fra Sparekassen Kronjylland er givet som en del af puljen Garant-millionen under temaet ’Fællesskaber for alle’.

Sparekassen Kronjylland har oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året.

Garant-millionen

I Sparekassen Kronjylland har vi oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året fordelt over tre gange. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er vores garanter, der kan indstille en forening eller organisation til en donation.

Om Garant-millionen